Problemerne med Bertel Haarders Danmarkskanon

Ifølge Bertel Haarder er ”vi danskere for utydelige om vores værdier”, og derfor bedte han ”folket” om at indstille danske værdier til en Danmarkskanon. Der kom 2.425 forslag, et ekspertudvalg valgte 20 af disse, og ved en afstemning blev der udvalgt 10 værdier til kanonen: Frisind, kønsligestilling, velfærdssamfundet, tillid, det danske sprog, foreningsliv og frivillighed, hygge, den kristne kulturarv, frihed og lighed for loven.
Helt grundlæggende mener jeg, at det er væsentligt at holde fast i, at kanonen ikke bare er ”en gave til folket”, som Brian Mikkelsen i sin tid kaldte sin kulturkanon. Kanonen er en magtpolitisk praksis, der både forsøger at definere relationen mellem staten og folket, og hvem folket i det hele taget er.
Kanonen er lunken nationalisme: Kanonen er ikke banal nationalisme, altså det vi gør når vi eksempelvis bruger flaget til vores fødselsdage, uden at tænke over, at vi dermed reproducerer nationalstaten. Kanonen er heller ikke hot nationalisme, altså en nationalisme, der eksempelvis sigter mod at skabe en ny nationalstat. Kanonen er lunken nationalisme. Det betyder ikke, at den er uvæsentlig. Den udpeger en række symboler, giver disse en national ramme og fylder dem med et specifikt indhold. Hver gang der insisteres på at tilføje nye nationale symboler – om det er frikadeller eller frivillighed – stilles der også flere krav til, hvad det vil sige at være dansk. Haarders ide om, at danske værdier skal tydeliggøres, har altså potentielt den modsatte effekt. Alle der bor i Danmark, kan ikke identificere sig med alle de mange symboler, og det forestillede fællesskab kommer til at virke ustabilt.
Kanonen er identitetspolitik: Kanonen handler om at konstruere identitet ved at udpege ligheder og forskelle (se Richard Jenkins’ forskning om national identitet og danskhed). Den handler, som de mange andre kanonprojekter, om at gøre den nationale identitet til den primære identitet. Dermed handler den også om etnicitet. Etnicitet skriver Richard er ikke en ting folk har, men noget som gøres, produceres og reproduceres blandt andet ved at identificere, hvem, der tilhører gruppen. Dermed er kanonen også kulturalistisk (se Mahmood Mamdanis forskning). Den antager, at dansk kultur har en håndgribelig essens, og den forklarer politik som en konsekvens af den essens. Når eksempelvis kønsligestilling kanoniseres, antages det at ligestilling er dansk kultur, og det gør det sværere at fremhæve politiske problemer vedrørende ligestilling.
Kanonen er ikke nødvendigvis tolerant: Kanonen fremhæver kønsligestilling og frisind som en danske værdier. Der står, at ”Frisindet gælder i forhold til andre, der ikke ligner en selv, eller som ikke deler ens egne holdninger og normer”. Her bliver ideen om ”de andre”, ”der ikke ligner en selv” tydelig, og frisindet får en anden karakter. Når frisind og det at tolerere andre andre fremhæves, udpeger man nemlig dem der skal tolereres som anderledes. Wendy Brown har forsket i tolerance, og hun skriver, at tolerance er en politisk praksis, fordi den altid udøves af den dominerende. Frisindet bliver i kanonen netop italesat som de dominerende, der har magten til at udpege og tolerere det ”anderledes” og ikke-danske.
Kanonen handler om politisk agens: Kanonen fjerner de kanoniserede elementer fra deres historiske kontekst og den fortsatte debat om deres værdi. Deres kvaliteter gøres definitive, ikke på grund af en historisk eller æstetisk værdi, men fordi de antages at repræsentere nationalstaten. Dermed depolitiserer kanonen på paradoksal vis sin egen politiske udsigelseskraft ved at italesætte nationalstaten som en kulturel enhed snarere end en politisk. Men selvfølgelig er nationalstaten også en politisk enhed, og kanonen handler også om politisk agens. Ved at tale om hvem og hvordan ”vi” er, er kanonen også en retningsgiver for hvordan ”man” bør handle og performe ”danskhed”. Kanonen handler om national autonomi og identitet, og om hvem der er en del af fællesskabet. Når kanonen hævder, at være et udtryk for folkets ønsker handler den også om politisk agens. For hvem er folket i det hele taget? Hvad med den del af befolkningen, der ikke har deltaget i kanonprocessen? Det valg man som befolkning stilles over for er muligheden for at stemme blandt 20 værdier, men man har ikke mulighed for at stemme om, hvorvidt der overhovedet skal være en kanon. Man har altså ikke adgang til de grundlæggende beslutningsprocesser. Man har ikke politisk agens. På samme måde handler kanonen om, at definere, hvem der har adgang til og agens i nationalstaten og til at definere, hvad nationalstaten er og bør være.
Kanonen og kristendommen: I kanonen står der, at ”Kristendommens begreb om næstekærlighed og de protestantiske tanker om arbejdets vigtige betydning, det personlige ansvar og alle menneskers lighed over for Gud har sat deres spor helt op i det moderne Danmark”. Her gøres kristendommen til forudsætning for en særlig arbejdsmoral, for næstekærlighed og ikke mindst for lighed. Her ser man, hvordan demokrati og lighed kulturaliseres. Lighed bliver forbundet til den kristne gud, og den kristne gud bliver en forudsætning for demokrati. Dette ses i videre udstrækning i demokratikanonen, hvor man blandt andet via en kanonisering af Salman Rushdie-sagen ser, hvordan der formidles en fundamental forskel på en kristen og en muslimsk etik. Denne distinktion er beskrevet i Talal Asads forskning, der beskriver, hvordan man antager, at den islamiske tradition er forankret i et restriktivt system, i modsætning til ideen om kristendommen som forudsætning for lighed. I Danmarkskanonen står der: ”Det nationale træk ved kirken kan ses som en styrke for fællesskabsfølelsen, men kan samtidig udgøre et problem i et samfund, der rummer mennesker med anden kristen identitet eller andre religioner, eller som ikke har nogen religion”.
Kanonen er neoliberal velfærdsprotektionisme: I kanonen fremhæves det, at borgere i Danmark nyder ”en høj grad af beskyttelse mod sociale og fysiske risici og har gavn af en række offentlige goder”. I den offentlige og politiske debat er dette dog ofte udfordret. Siden starten af 1990erne har der været radikale ændringer af velfærdssystemet. Eksempelvis er adgangen til dagpenge løbende blevet begrænset, og der er dermed sket store ændringer i flexicutity-modellen (se eksempelvis forskning af Larsen 2005 og Andersen og Carstensen 2009). Når velfærdsstaten fremhæves som en særlig dansk værdi, overser eller skjuler man altså det faktum, at velfærdsstaten har undergået og undergår neoliberale ændringer. Velfærdsstaten italesættes som dansk kultur, men transformeres politisk.
Kanonen, folket og postdemokrati: Kanonen hævder, at repræsentere folket, fordi der har været mulighed for at indstille emner til kanonen. Det kunne da også indikere, at kanonen er demokratisk, fordi borgere har mulighed for direkte engagement med politiske beslutninger. Men kanonen repræsenterer en bestemt stiliseret version af folket. I den forstand er den et udtryk for postdemokrati. Postdemokrati er, ifølge Jacques Rancière, en praksis, der legitimerer demokrati efter demos. En form for demokrati, der eliminerer politiske konflikter og uoverensstemmelse, og dermed blot er et udtryk for statsmekanismer. Demokrati er altid en forhandling mellem folket – de mange forskellige individer der bor i et politisk afgrænset område – og staten. Det betyder, at man altid forhandler relationen mellem folk og stat. Men i kanonen antager man, at folket er stabilt, og at folkets værdier er stabile. Dermed lukkes det grundlæggende politiske paradoks i og med folket og dets værdier altid allerede er defineret i Danmarkskanonen.
I min kommende bog Culture War: Affective Cultural Politis, Tepid National and Artivism (Intellect Press 2017), undersøger jeg udviklingen af den danske kulturkamp siden årtusindeskiftet og udfolder nogle af de begreber, jeg har brugt i noten ovenfor.
Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s