Den affektive intensivering af Danmark. Grænsekontrollen på Facebook

Siden den 4. januar, hvor grænsekontrolle blev indført, har jeg som en del af et større forskningsprojekt, undersøgt alt det som de ni partilederne og de ni politiske partier har sagt som flygtninge og indvandrere på Facebook. Det er et meget stor materiale, og det giver et overblik over, hvordan debatten om kulturkampen udvikler sig på de sociale medier.

Resultaterne er netop udkommet i tidsskriftet Passage. Artiklen er endnu ikke online, men det kommer den om lidt tid. Indtil da har jeg indsat min introduktion herunder. Introduktionen giver et indblik i artiklen og nogen af dens resultater.

 

Den affektive intensivering af Danmark: Grænsekontrollen på Facebook

 

Introduktion

Den 4. januar 2016 blev der i Danmark indført midlertidig grænsekontrol. Grænsekontrollen er er siden blevet forlænget af flere omgange senest frem til den 12. februar 2017 (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet 2016). Grænsekontrollen blev, ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre – Danmarks Liberale Parti), indført for at håndtere den “betydelig[e] tilstrømning af migranter og flygtninge, som kommer til Danmark fra Tyskland” (Jørgensen og Haslund 2016). Med reference til de flygtninge, der i september 2015 vandrede på motorvejen på deres vej mod Sverige, sagde Løkke Rasmussen endvidere: “Vi ønsker ikke længere at se flygtninge og migranter vandre på vores motorveje. Vi vil sikre god ro og orden” (ibid.). Grænsekontrollen blev altså lanceret som et middel til at kontrollere flygtningestrømmen, foranlediget af krigen og den humanitære katastrofe i Syrien, og til at sikre “god ro og orden” i Danmark. Vi kan og skal, sagde Løkke Rasmussen, “passe på Danmark” (ibid).

Ideen om at “passe på Danmark” har siden grænsekontrollen blev introduceret vist sig som et genkommende tema i den politiske debat. På dagen hvor grænsekontrollen blev indført skrev Kristian Thulesen Dahl (Dansk Folkeparti), at “Vi skal (jo) passe på Danmark!”[i], og senere, den 1. februar, at “vi samtidig med, at vi hjælper flere folk i nød, skal passe på Danmark og vores velfærdssamfund! Der er ingen andre til at gøre det…” Den 8. januar citerede Løkke Rasmussen sin egen nytårstale og skrev “Vi skal holde hjertet varmt og hovedet koldt. Navigere mellem idealisme og realisme. Vi skal hjælpe i verden, men vi skal også passe på Danmark.” Den 25. januar taler også Morten Østergaard (Radikale Venstre) om “at passe på Danmark”, men for ham drejer dette sig om “det værdiskred, vi har set i det sidste halve år i Danmark. Skal vi passe på det Danmark vi kender – skal vi godt nok lægge kursen om.” De forskellige opfattelser, af hvordan det er nødvendigt at passe på Danmark, vidner om en grundlæggende uenighed om, hvad Danmark er, hvilken rolle Danmark skal spille internationalt, og hvad det vil sige at beskytte Danmark. Men det vidner også om, at der, på trods af politisk uenighed, er enighed om, at Danmark eksisterer som en given enhed, der skal beskyttes. Dermed bliver det centralt at forstå, hvordan ideen om ”at passe på Danmark” mobiliseres.

I denne artikel vil jeg derfor undersøge, hvordan de forskellige partier og partiledere i perioden omkring og efter indførelsen af grænsekontrollen italesatte Danmark på Facebook. Ved hjælp af det digitale redskab fanpagekarma.com samt en manuel optælling undersøges alle de Facebook-opdateringer, som de ni politiske partier[ii] og de ni partiledere[iii], der har plads i Folketinget, har postet om grænser, flygtninge og indvandrere i perioden fra den midlertidige grænsekontrols opførsel, den 4. januar, til den 16. september 2016. Dernæst foretages en rytmeanalyse (Lefebvre 1992; Henriques 2010; Kofoed 2013), der især fokuserer på affektiv intensitet (Massumi 2009), affektive retningsgivere (Kofoed 2013) og affektiv pulseren og serialitet. Undersøgelsen bruges til at vise, hvordan politikere og politiske partier mobiliserer støtte til ideen om at passe på Danmark, og hvordan dette manifesterer sig i affektive, intensive miljøer på det sociale medie Facebook.

Artiklen argumenterer for, at den radikale mediering (Grusin 2015) medfører nye affektive strukturer på de social medier, og at dette former debatten om grænser, flygtninge og indvandrere. Analysen identificerer særlige peak-dage, hvor debatten intensiveres, og argumenterer for at disse udvider det affektive mulighedsrum og fungerer som et repertoire, der kan bruges til at genkalde den affektive intensitet, og dermed kontinuerligt vedligeholde og intensivere den puls, der er gennemgående i materialet. Analysen viser, at den rytmiske og affektive puls betyder, at ”Danmark” og ”Danmarks grænser” bliver affektivt stemt og intensiveret, og at dette blandt andet medfører, at individer, politikere og partier samles og følger intensive affektive rytmer. Dette betyder også, at opdateringernes rettethed virker som en affektiv governmentalisering (Reestorff 2017), der søger at styre hvilke affekter, der kan udvises i forhold til grænser, flygtninge og indvandrere, og hvor nationalstaten Danmark intensiveres affektivt.

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s