Information. Trump og protestskilte

Den 2. februar blev jeg interviewet til information om Trump og protestskilte. Artiklen kan læses her: Men modstanden er de enige om

Den kommer også i uddrag nedenfor:

Med Trump rykkede internettet ud i gaderne

Jim Crocamo havde da været til demonstrationer før, bla. mod Irakkrigen i 2004. Men han havde aldrig før lavet et protestskilt. Sidste år i november indså den 39-årige bibliotekar så, at den nye præsident altså hed Donald Trump. Hans krop blev fuld af følelser og hans hoved så tomt for ord, at han greb et stykke pap og skrev: » Not usually a sign guy, but geez «.

En journalist fra The Daily Beast postede på Twitter et billede af ham med skiltet fra en demonstration i New York. Blot 24 timer senere, var det delt over 90.000 gange.

»At se så mange mennesker dele noget, du har lavet, får dig til at føle noget af det samme, som du føler, når du står til protesterne,«sagde Jim Crocamo til W Magazine:

»Mindre alene.«

Og han var ikke alene. Heller ikke om at male et protestskilt. De seneste ugers demonstrationer mod Trump udmærker sig nemlig ikke blot ved at være nogle af de mest omfangsrige i amerikansk historie. De viser også nogle helt nye takter i forhold til den klassiske disciplin at kommunikere utilfredshed på plakater, skilte og bannere.

»Der er en helt enorm kreativitet i gang,«siger Silas Harrebye, som forsker i bl.a. kreativ aktivisme ved Roskilde Universitet.

Bevægelser i bevægelse

Og protestskiltene er ikke bare et æstetisk udtryk. Silas Harrebye mener, at de faktisk afspejler en bredere udvikling i de moderne sociale bevægelser.

»Engang blev der fra centralt hold vedtaget nogle ret klare, dogmatiske paroler, der blev til bannere, og så blev der udpeget nogle folk, der skulle gå med dem, mens alle andre fulgte trop under dem. Det, vi ser i dagens aktivisme, er, at man ikke bare følger en bevægelse. Man er konstant medproducent af den.«

Og det er gadeskiltene i protesterne mod Trump, der stritter i alle mulige retninger, retter sig mod forskellige modtagere og ofte har et meget personligt udgangspunkt, et godt eksempel på, mener han.

»I modsætning til dengang hvor protester havde mere eller mindre centralt koordinerede fælles paroler, er det, vi ser til Trump-protesterne, i højere grad en samling af individuelle følelser.«

Hjem til nettet

Den udvikling er tæt knyttet til informationsteknologien. For ikke bare fandt Jim Crocamos skilt og alle de andre vej til de sociale medier. I en vis forstand fandt de hjem. De mange finurlige, hjemmelavede, individuelle protestskilte henter nemlig inspiration på de sociale medier og ikke mindst i internetfænomenet meme, som samlebetegnelse for udsagn af tekst, billeder, videoer osv. der med interne referencer udvikler sig, ændres og spredes på internettet.

»Protestskiltene er præget af humor, ordspil og interkulturelle referencer. På den måde deler de kvaliteter med memer,«siger Mogens Olesen, forsker i digitale medier ved Københavns Universitet.

Gadens protestskilte indgår i, hvad han betegner som -en tværmediel synergirelation- med de utilfredse brugere på de sociale medier. »I det digitale mediemiljø, vi har i dag, ser man ofte, at et udtryk ryger fra et medie til et andet og tilbage igen. På de sociale medier er der udviklet en kultur for at skabe sjove og tankevækkende memer, og det er den kollektive intelligens, som gadedemonstranterne kan benytte.«

Og de giver noget retur. »Internetmemerne er oftest uden tydelig afsender, hvilket skaber en usikkerhed om, hvem der kommunikerer, og hvad de bagvedliggende dagsordner er. Her giver gaden legitimitet. Den er fysisk og konkret og kan ikke på samme måde afvises som fake news. Når billederne af skiltene deles på de sociale medier, styrker de to -medier- protestbevægelsen,«siger Mogens Olesen.

Populærkulturen

Et andet karakteristika ved protestskiltene er deres utallige referencer til ikkepolitiske sfærer, f.eks. populærkulturen med skilte som » Merryl for pres «(med henvinsing til Merryl Streeps pristale)» A woman-s place is in the resistance «(et ordspil over Star Wars -filmene) og – This episode of -Black Mirror- sucks – (med reference til en populær, men dog smal sci-fi-tv-serie).

»De traditionelle banner-sloganer » Make love not war «eller» Give peace a chance «kan alle jo være med på. Men de sloganer, vi ser nu, har ofte langt mere individuelle udtryk og referencer, der som en Twittertråd afspejler de subkulturer, som de er en del af,«siger Mogens Olesen.

»Og her kræver det en opmærksom og indforstået læser.«

Men det betyder ikke, at der ikke eksisterer store fællesskaber, understreger han.

»Protestskiltene er måske et udtryk for den individualisme, der ofte karakteriserer de sociale medier, hvor det gælder om, at vi hver især skal lave den sjoveste eller mest skarpe statusopdatering. Men det er stadig mængden, fællesskabet, der giver udsagnet kraft og styrke.«

Identitet

For Camilla Møhring Reestorff, der forsker i sociale bevægelser ved Aarhus Universitet, er det helt afgørende nye ved skilteskoven under Trump-protesterne den måde, hvorpå krop og identitet indgår.

»En meget synlig gruppe skilte handler om identitet hos marginaliserede grupper hvilket jo ikke er så sært, når man tager den måde, Trump har brugt mindre pæn omtale af netop disse grupper i sin valgkamp.«

Flere af dem giver kun rigtig mening, når de læses sammen med afsenderen som når en kvinde med tørklæde minder om, at Trumps hustru er immigrant. Sorte, muslimer, latinoer, asiatere, homosekuelle, ældre: Alle har deres krop og deres skilt.

»Selv børn har haft deres egne skilte, der peger direkte på børns kropslige erfaring,«siger Camilla Møhring Reestorff og henviser til et skilt med teksten:» What do we want? Snacks and naps «.

Skrøbelighed

Og skiltene peger i flere tilfælde helt bogstaveligt ned på den krop, der holder skiltet, påpeger Camilla Møhring Reestorff. » This is what a feminist look like «og skilte, der beder Trump om at holde sig væk fra netop» this puss y «, har direkte reference til det menneskes krop, der står med skiltet.

Og i modsætning til internettet er intet gratis, når der kommer krop på.

»Der er en særlig kropslig skrøbelighed på spil. Med skiltet siger man: Det her er mig, jeg insisterer på, at jeg har en stemme. Og der er jo altid en risiko forbundet med at gå op imod magthavere.«

Samtidig åbner de mange individuelle skilte også for modsætninger. Det er det meget delte billede med en sort kvinde, der holder et skilt med ordene » Don-t forget: White women votet for Trump «et eksempel på, siger Camilla Møhring Reestorff.

»De gnidninger er der jo. Der er en klar styrke i en bevægelse, der kan rumme dem.«

For strittende?

Men hvis alting stritter, hvor peger det så hen? Naturligvis bliver det mere vanskeligt at arbejde frem mod et fælles mål, hvis kommunikationen peger i mange retninger, medgiver Silas Harrebye.

»Men primært synes jeg, at det er opløftende. Det frigiver mange kræfter og sætter gang i den kreativitet, der er så afgørende for social forandring, og mangfoldigheden betyder, at man kan favne lagt bredere,«siger han.

»Men det er jo også udtryk for en særlig personificering af politik, som vi ser på så mange andre områder. Og når noget bliver personligt, er der jo risiko for, at kollektivet forsvinder lidt.«

Men bliver man ikke svagere som bevægelse, hvis alle bare står og giver udtryk for hver deres ofte meget personlige og følelsesladede bevæggrunde?

»Det komme jo an på, hvad man vil,«siger Silas Harrebye.

For hvad stiller man op med en -modtander- som Trump, der selv kommunikerer flagrende, følelsesladet, humoristisk og på skiftende enkeltsager? Her har man, hårdt optegnet, to veje at gå: Man kan insistere på fakta, videnskab og traditionelle kommunikationskanaler. Eller man kan spille med på hans præmisser.

»Man kan holde endnu mere fast, eller man kan give slip og følge hans præmis, som er, at mobilisering er følelser, og at det derfor handler om at kommunikere på en emotionel måde, der fanger folk,«siger Silas Harrebye.

»Det afgørende er, hvordan man gør det på en etisk forsvarlig måde.«

Eksperterne og skribentens favorit-skilte

Silas Harrebye

Favorit :

»Never underestimate the power of a faggot with a tambourine«

Hvorfor :

»Fordi den på den ene side er ret selvironisk. Man anerkender, at man bare er en af mange, og hvilken forskel kan man dog gøre? På den anden side er det meget -empowering-, for han står jo netop der, og der er ingen vej uden om, at man må stå der med hvad man u engang har, hvis der skal ske forandring.«

Camilla Møhring Reestorff

Favorit :

»2/3 of Trump-s wives are immigrants. Proving once again that we need immigrants to do jobs most Americans wouldn-t do«

Hvorfor :

»Jeg synes, det er interessant, at når man peger på Trumps familie som immigranter, så åbner det op for en refleksion over, hvad vi egentlig taler om, når vi taler om -immigranter- og at det er en kvinde med tørklæde, der holder det, hvilke hierakier, der er. Så et interessant eksempel på, hvad der sker mellem skiltet og kroppen.«

Mogens Olesen

Favorit :

»We shall overcomb«

Hvorfor :

»Den er god, fordi den tager et meget kendt slagord fra en anden tid -We shall overcome-, og så smider den bare en kam ind med reference til Trumps hentehår. Det giver dermed de aktuelle begivenheder en historisk dimension, og på den måde henter man også jo etos fra tidligere kampe. Altså: De havde jo ret i borgerretsbevægelsen og det har vi også i dag.«

Anna von Sperling

Favorit :

»What do we want?

Sientificly based facts.

When do we want it?

After peer review«

Hvorfor :

»Der er en helt enormt sjov modsætning mellem det ret utålmodig revolutionære i det oprindelige slogan hvor svaret jo er -Now!- og så den lagsomme grundighed i det videnskabelige miljø. Der er i høj grad brug for humor, hvis der skal mobileres mod den vigtige men for de flestes liv, ret fjerne politisk indblanding i den fri forskning.«

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s