De ubehagelige fordomme

Jeg har den fineste trehjulede scooter. Den ligner et stort løbehjul og er godkendt som en lille knallert. Jeg elsker den! Men som det også er tilfældet med min stok medfører den ofte en del kommentarer.

Folk stiller ofte mange spørgsmål om min scooter, og om hvorfor jeg har den. De er normalt søde, så jeg plejer bare at smile og svare. Men dagens sclerose-oplevelse fik mig til at ønske at folk, især i valgtider, ville sætte sig ind i tingene. Denne oplevelse fandt sted foran Føtex på en ganske almindelig hverdagsaften. Lyric

Tilfældig kvinde: “Det er en smart scooter, du har.”
Mig: “Tak. Jeg er også glad for den.”
Tilfældig kvinde: “Hvad kostede den?”
Mig: “20.000” 
Tilfældig kvinde nu med ret agressiv stemme: “Nå, men det var jo kommunen, der betalte.”
Mig: “Nej, det var det faktisk ikke.”
Tilfældig kvinde stadig med ret agressiv stemme: “Nå så handikappede har penge nok.”
Mig: “!?!”

Hvis jeg nu ikke havde været for så forbandet træt, og var blevet så overrumplet, kunne jeg have fortalt hende, at en scooter ikke bliver betragtet som et hjælpemiddel, men som et forbrugsgode (er det virkelig er forbrugsgode, at kunne komme rundt!), så selv hvis jeg havde søgt om og fået bevilliget tilskud fra kommunen, dækker de kun halvdelen af prisen og maksimalt 7000. Jeg kunne også have givet hende et indblik i min privatøkonomi (men hvad rager det hende!), og fortalt at jeg, fordi jeg har et godt job med et godt pensionsselskab, er møgpriviligeret sammenlignet med andre, der mister en meget stor del af deres indtægt ved at være på flexjob

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s