Undersøgelser og en operation

Denne uge blev brugt på Rigshospitalet. Jeg skulle bl.a. have tjekket mine lunger, mit hjerte og min generelle kondition, og så skulle jeg have ikke mindre end 18 blodprøver. Det viste sig, ikke overraskende, at jeg udover sclerosen er tip-top. Jeg fejler simpelthen intet. Det er jo rart, for det betyder, at der ikke er noget i vejen for, at jeg kommer igang med blodstamcelletransplantationen. Næste uge går det igang med første runde af kemoterapi. Jeg er selvfølgelig en smule nervøs for, hvordan kemoen kommer til at påvirke mig, men mest af alt er jeg parat til at komme igang.

Ugen bød også på en operation. Jeg skulle have fjernet en æggestok. Kemoen jeg skal have er højintensiv, så jeg vil med meget stor sandsynlighed gå i tidlig overgangsalder af den. Ved at nedfryse en æggestok kan lægerne sætte gang i min cyklus senere hen. De sætter simpelthen lidt af en æggestok ind, og så sætter det gang i østrogenproduktionen, så jeg ikke er i overgangsalderen og måske endda producerer æg igen.

En af årsagerne til at jeg valgte at få operationen er selvfølgelig at jeg er for ung til at være i overgangsalderen. En anden er hele spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have børn. Hvis jeg ikke havde fået sclerose, have Mathias og jeg sikkert været et af de par der smed p-pillerne og hvis der kom et barn var det fint, og hvis ikke var det også fint. Men som det var med sclerosen ville jeg skulle stoppe med medicinen, tre måneder før vi overhovedet kunne prøve at få børn, fordi medicinen er noget gift. Og med den mængde af attacks jeg fik, var det at stoppe med medicinen nok ikke den bedste ide. Det hele ville selvfølgelig have været lettere, hvis Mathias eller jeg havde været super skrukke eller vidst at vi simpelthen ikke ville have børn, men altså vi er simpelthen bare ubeslutsomme.

I sidste ende besluttede jeg mig for operationen, fordi jeg gerne vil bevare følelsen af, at det er mit valg om jeg får børn ellers ej. Med operationen udelukke vi ikke den mulighed, og det føles godt. Der er så mange store beslutninger involveret i den her behandling at der ikke er nogen grund til at lukke for mange døre.

Det har været en hård uge med operationen og de mange undersøgelser, og min mave er godt nok ret øm idag. Men jeg er okay. Sårene heler fint og jeg er pt i det vi i vores hjem kalder “opladeren” (dvs på langs med netflix, når sclerosetrætheden bliver for meget).

Ugen mindede mig (igen) om hvor meget det betyder at være sammen med Mathias. Midt i alt kaoset, med læger der stikker nåle i mine arme non-stop, hygger vi os simpelthen. Spørg mig igen efter første kemo, men indtil videre fortsætter vi bare med at have et dejligt liv.

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s