Høsten af blodstamceller

Den 19. februar var det meningen at jeg skulle have mine blodstamceller høstet. Dette skridt i behandlingen kommer efter den første runde kemo. Den 19. var der dog ikke helt nok stamceller. Der var ingen grund til bekymring, det var en helt normal del af behandlingen, at de ikke ved præcist, hvilken dag de kan starte. Det betød dog også, at jeg skulle have en ekstra omgang væksthormoner. Jeg havde i fire dage skulle stikke mig med væksthormoner. Jeg havde været lidt nervøs, for jeg vidste ikke om jeg turde stikke mig selv, men det gik nu fint, det handler bare om at få godt fat i en delle og så stikke til. Væksthormonerne er ikke særligt rare – de gør faktisk ret ondt. Den nederste del af ryggen og den øverste del af benene gør virkelig ondt. Det betød så at jeg fik en del morfin, faktisk tror jeg at jeg var ret skæv af morfinen.

Den næste dag, den 20., var min krop smæk fyldt med væksthormoner. Faktisk havde jeg 144800, og de kan høste når der er 7000 (jeg aner ikke hvordan de måler det!). Jeg var totalt stamcelle-stræber. De mange stamceller betød også, at selve høsten ikke tog så lang tid. Det tog kun lidt mere end tre timer. Jeg mærkede slet ikke noget til høsten. Dog havde jeg hovedpine på væksthormonet.

Sygeplejerskerne der stod for høsten var fantastiske. De sikrede sig at jeg følte mig helt tryg mens jeg var koblet til SCI-FI maskinen. De havde også en ret fantastisk humor. For eksempel gjorde de mig opmærksom på at legepladsen lige uden for os, havde nogle svampe, der virkelig lignede penisser. Udover at de var sjove, var jeg aldrig et sekund i tvivl om at de havde tjek på, hvad de lavede. De var virkelig professionelle og inspirerende.

Maskinen var et fantastisk. Det føltes nærmest som magi, men det var nu bare toppen inden for forskning og teknologi. På en eller anden måde fik maskinen filtreret og slynget mit blod 2,5 gange på lidt over tre timer. I løbet af den tid fik den slynget og filtreret stamcellerne fra mit blod. Jeg var helt vildt fascineret af processen, og af hvordan de overhovedet kunne få lavet sådan en maskine.

Det viste sig at det venekateter der var blevet sat ind, var en smule småt. I hvert fald brokkede maskinen sig og lavede nogle høje lyde, så jeg måtte ikke bevæge mig for meget. Hver gang maskinen brokkede sig skulle jeg hoste, for at sikre at blodet løb som det skulle. Så til sidst hostede jeg automatisk, hver gang der kom en lyd fra maskinen – selv når der var en god lyd.

Efter høsten skulle vi vente på resultaterne. De var heldigvis god. Der var mere end rigelig stamceller til to transfusioner, og jeg skal jo kun bruge en.

Da sygeplejersken kendte resultatet, kunne hun fjerne venekateteret. Det var ret interessant. Det skulle jo opereres ind, men når det skulle fjernes, skulle jeg bare tage en dyb indånding, og så hev hun det ud. Jeg kunne nærmest ikke mærke det.

Igen var sygeplejersken helt vildt opmærksom. Efter at hun fjernede venekateteret, ville Mathias og jeg skynde os, så vi kunne nå en tidlig bus til Aarhus. Så pakkede sygeplejersken mine smertestillende, samt bananer, vand og nødder. Jeg ved godt at de er meget opmærksomme på, at vi ikke må tabe os, mens vi er i kemobehandling, men alligevel. At hun pakkede lidt at spise til mig på turen, var altså meget betænksomt. Det beskæftigede igen min oplevelse af personalet på Riget. De har super travlt (2 % besparelser årligt kan mærkes!), men de er virkelig opmærksomme, grundige og venlige.

Efter blodstamcellehøsten har jeg været ret udmattet, og det har taget en del dage før smerterne fra væksthormonerne forsvandt. Men det begynder at blive bedre. I går var jeg til træning hos min fantastiske fysioterapeut Pia (fra fysserne.dk). Jeg er stadig udmattet, og jeg kan mærke at jeg ikke har så mange kræfter som før den første kemo og blodstamcellehøsten. Jeg håber jeg kan nå at få min styrke genopbygget før den næste runde kemo begynder om tre uger.

 

Sådan her ser blodstamceller ud…

Blod 3Blod 2Blod 1

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s