At tælle frem mod nul: Kemo og bivirkninger

Jeg har ingen energi, men jeg vil alligevel forsøge at kortlægge, hvordan behandlingen er forløbet. Det er sket så meget, at jeg nærmest selv glemmer det hele.

I forbindelse med stamcellebehandlingen er det sådan at de tæller ned mod dag 0 – den store nye fødselsdag – hvor stamcellerne genindsættes, så dagene herunder er beskrevet med minus foran.

Dag -5

Dagen startede tidligt om morgenen med, at jeg fik et nyt venekateter indopereret. Det var en lille operation, der tog cirka en halv time. Jeg var lokalbedøvet, men fik at vide at jeg godt kunne få noget skrappere, hvis der var behov. Det var der nu ikke, jeg var pakket ind i plastik, så jeg kunne ikke se noget, og jeg lå på et leje med hovedet nedad. Det gjorde ikke ondt, og jeg mærkede ikke andet end at de ‘boksede’ lidt rundt med mig. På et tidspunket kunne jeg se en skærm, der viste at kateteret kom tættere og tættere på hjertet. Det var sgu ret syret. I modsætning til det første kateter jeg fik i er dette tættere mod hjertet. Det er vigtigt for at kemoen kan komme ud i alle de centrale årer uden at ødelægge kroppen.

Efter operationen tullede Mathias og jeg tilbage op på stuen, og så gik kemoen ellers igang. Inden kemoen skal de skylle en igennem med mineraler, så jeg blev koblet til maskinen. Selve kemoen tager kun en time, men jeg er spændt fast til maskinen hele tiden, for at få nok væske mineraler, og hvad de ellers fylder på mig. Selve kemoen og dagen med kemo gik fint. Jeg havde det godt, men var selvfølgelig ret træt.

Sygeplejerskerne satte mig allerede denne dag igang med at rense og skifte kateter, og lave indsprøjtninger. De siger, at hvis man selv gør det, er der mindre risiko for infektion, og i øvrigt at det er vigtigt at være en del af ens eget behandlingsforløb – derfor står jeg også selv for at administrere den medicin, der ikke skal igennem kateteret.

Nat -5

Om natten startede bøvlet. Jeg fik, ikke overraskende, kvalme – faktisk brækkede jeg mig i stride strømme. Derfor fik jeg selvfølgelig om kvalmestillende. Det viste sig så desværre bare at jeg, der ellers aldrig får bivirkninger, fik en voldsom og sjælden reaktion på den kvalmestillende medicin. Begge mine hænder og arme gik helt i kramper, mine hænder låste sig fast i de vildeste håndtegn, og jeg kunne overhovedet ikke ikke adskille mine fingre. Alting snurrede og rystede – og jeg brækkede mig stadig. Mine ben begyndte også at gå i kramper, men heldigvis ikke så voldsomt som armene. Så ingen søvn den første nat.

Dag -4

På dag -4 var jeg selvfølgelig totalt udmattet, men de kloge læger (de er fantastiske!), fortæller, hvor vigtigt det er for behandlingen, at holde sig igang. Så da jeg fra 10-11 havde min ene time, uden at være koblet til droppet, hoppede jeg en tur på træningscyklen.

Klokken 11 gik vi så igang med ‘kaninen’. Kaninen kalder jeg det, fordi det er et antistof udviklet mod de celler, vi gerne vil af med – og det antistof er lavet af: kanin. At det er lavet af kanin betyder også, at menneskekroppen ikke altid er helt tilfreds med den, så derfor er sygeplejerskerne meget opmærksomme på at måle ens blodtryk mm. Jeg oplevede dog ikke de store bivirkninger ved kaninen. Kemoen gik, som dagen inden, fint.

Nat -4

Natten startede rigtig fint. Der var nogenlunde styr på kvalmen, og jeg oplevede ikke de store bivirkningen. Til gengæld drillede maskinen, som skulle ordinere alt medicinen. Den bippede og bippede, så var det den ene ledning, og så den anden. Tricket er dog at man godt bare må trykke ‘ok’ – indtil sygeplejerskerne er der – så bipper den ikke helt så ofte og helt så højt – men dog stadig nok til at det ikke bliver til meget søvn.

Om morgenen fik jeg pludseligt feber og kulderystelser. Det tog cirka 3-4 timer, så var det ovre.

Dag/nat -3

Same procedure igen igen. En fritime fra 10-11, efterfulgt af kanin og kemo. Som de andre dage gik det fint med at få kemoen ind i kroppen, bivirkningerne lader bare vente lidt på sig. Igen ikke en behagelig oplevelse, men dog en fornemmelse af, at nu var der lidt mere ro på. Jeg fik også en smule mere søvn.

Dagen blev brugt i selskab med den sædvanlige bemanding bestående af Mathias og min mor og far. De er simpelthen fantastiske. De er der for mig hele tiden. Mor strikker lidt, far går en tur, de løser krydsord, og Mathias driller mig 🙂 Og så sørger de ellers for, at jeg ved at jeg har opbakning, og ikke er alene i det hele. Det er en uvurderlig gave, at have dem hos mig, og ikke skulle gå igennem processen alene.

Dagen blev også brugt i selskab med min skønne ven og kollega Jette, der kom forbi, forkælede mig, og mindede mig om at det er en god ide at meditere – også selvom jeg ikke meditere. Om natten lå jeg på et tidspunkt bare og lavede strækøvelser, stirrede op i luften, mens jeg summede over hvor stor en rejse jeg har kastet mig ud i.

Dag/nat -2

Så kommer vi til den ydmygende oplevelse.

Sagen er at nå man får, så meget kemo, at immunforsvaret bliver nedbrudt helt, får man jo også en masse vand og mineraler, der skal kunne sørger for, at kroppen kan klare det. Derfor sætter lægerne en grænsevægt der er et stykke over ens normal vægt, og der er så det man må veje, men alt det eksta kemovand. Min grænsevægt var 69kg. Problemet var bare at jeg konsekvent lå på omkring 72kg – det er altså mange ekstra kilo vand for kroppen at rumme. Lige meget hvor meget vandrivende de gav mig (og de giver vandrivende hele tiden, tro mig man render på toilet non-stop), kunne jeg ikke komme af med det hurtigt nok.

Jeg var så glad om morgenen, da den søde sygerplejerske kom ind. Jeg havde fået lidt søvn! Der var tjek på det! Hun gav mig det vandrivende, og rendte ud af døren, fordi der var en nødalarm fra en anden patient. I det øjeblik hun var ude af døren fik jeg de vildeste kramper i maven, og på en og samme tid brække jeg mig og sked og tissede i bukserne. Det var simpelthen så ydmygende, at stå der med lort og bræk ud over det hele og så endda koblet til sit åndsvage stativ med endnu mere vand. Men altså sådan tabte jeg mig 1 1/2 kilo på 10 sekunder!

Dag/nat -1

Færdig med kemo: JUHUUUUUUUUU!

Idag skulle jeg bare have kanin! Troede jeg… I løbet af dagen skete der det at mine røde blodlegemer ikke helt kunne følge med (det er de hvide vi vil af med!). Så jeg fik en pose med blod. Min blodtype er resus negativ 0, så ikke den mest almindelige. Min mor var klar på stedet, og sagde at jeg da kunne få noget af hendes. Det grinede vi lidt af, for hun har jo også sclerose, så at gå igennem alt den kemo for at få hendes blod i stedet var måske ikke den rigtige løsning. Hospitalet flottede sig dog, og gav mig noget resus negativ. I løbet af aftenen begyndte blodet at have effekt. Jeg fik lidt energi igen. Skønt!

Og så var jeg sådan set klar til næste dag. Dag nul. Mine nye fødselsdag.

Den må i høre om i næste blogpost.

29060172_10155408218176447_2097904045913118884_o

Mig og maskinen!

29060772_10155408218211447_7558097365592611374_o

Man må gerne grine på hospitalet, også selvom det nogen gange er lidt svært

29064317_10155417199661447_8345717686515059452_o

Sådan ser jeg ud, når jeg har en times fri fra maskinen, og har tid til at rende ud og klappe et træ, men har 7kg ekstra vand i koppen

29496747_10155404535561447_9002757116095627264_o-1

Kaninen bliver flitreret (don’t ask) gennem denne anordning

Advertisements

2 Comments Add yours

  1. Lena Bredahl says:

    Kære Camilla
    Det lyder som en barsk og voldsom rejse du er på.
    Sejgt du holder humøret højt og modet oppe.
    Tak for, at du deler din oplevelse.
    Vil sende dig masser af ny energi, tanker og power.
    Kærlige hilsner ❤️
    Fra Lena Bredahl

    Like

    1. Camilla Reestorff says:

      Tusind tak Lena,
      Det er virkelig en voldsom rejse, men det går efter planen.
      Tusind tak for tankerne og energien! De falder det helt rigtige sted.
      Kærlig hilsen
      Camilla

      Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s