Dag 1-5: Fremskridt, men kvalme og madlede

Dagen efter min nye fødselsdag – dag 1 – var jeg virkelig træt. Det var kemoen og ikke nødvendigvis stamcellerne, der havde tæret hårdt på kroppen. Efter omstændighederne var jeg nu okay.

Mit blodtryk steg pludselig ret voldsomt. Det var på grund af alt den medicin, jeg får. Nu får jeg noget blodtryksmedicin, så det er reguleret igen, og lægerne regner også med, at jeg stopper på blodtryksmedicinen, når jeg er trappet ud af alt den anden medicin.

Det er helt vildt vigtigt, at jeg ikke får feber i forbindelse med behandlingen, både fordi immunforsvaret er så lavt, at det er farligt at få infektioner, og fordi det potentielt kan få betydning for eventuelle senere attacks. Jeg fik en smule feber (38,1), men det blev heldigvis hurtigt slået ned med masser af antibiotika, så jeg nåede ikke at mærke meget til det. Igen viste de super effektive sygeplejerskerne at de virkelig ved, hvad de laver. Hold nu kæft de er seje!

Den værste bivirkning er kvalmen og madleden. Jeg kan simpelthen ikke spise noget, men samtidigt er det er vigtigt, at jeg ikke taber mig! Så jeg drikker en masse protein-shakes, spiser proteinis, og også bare almindelige filuris. Kvalmen og madleden har været der siden kemoen, men jeg havde egentligt kunne spise en lille smule – riskiks med avokado er favoritretten. Men pludselig, på dag 2, brækkede jeg mig helt vildt (for f. hvor er jeg træt af at brække mig ud af næsen), og jeg kunne slet ikke have noget i mig. Så blev der lavet en ny kvalmeplan med endnu flere piller, som jeg skal passe på ikke at brække op 🙂 Det hjalp på kvalmen, men i flere dage indtog jeg ikke anden end protein-shakes og sodavandsis. Nu elsker jeg heldigvis sodavandsis, så på den måde klager jeg ikke, men altså jeg må jo ikke tabe mig, så ned med de protein-shakes. Kroppen skal sgu have noget at stå imod med.

På dag 2 er mit immunforsvar helt væk. Det er jo det der var hele målet med kemoen, så det er rigtig godt. Alle mine andre tal ser fine ud. Især er det vigtigt, at mit infektionstal er lavt (og det er det), så jeg ikke er i overhængende fare for at få infektioner. Risikoen ved behandlingen er jo netop, at man får en infektion, mens ens immunforsvar er ikke-eksisterende.

Det er i det hele taget ret vildt, så grundigt jeg er blevet udrenset. Alle mine børnevaccinationer er også væk! Så det der med, at der er et mæslingeudbrud i København lige nu, er ikke det smarteste for mig. Jeg hepper altså på vacciner!

Kroppen er ved at udskille alle cellerne, så jeg har vildt tørre hænder og mund. Jeg skal skylle munden hele tiden og smøre mine læber, så jeg ikke får svamp i munden. Man kan i øvrigt risikere at få svamp i begge ender, så der er mange kropsdele, der skal plejes!

En sidste bivirkning er, at cellerne i tarmene også skiftes ud. Det betyder, at de ikke som normalt samler vandet, og at man dermed får mylderbæ. Man kan sige, at det der med genfødslen bliver meget konkret, i den forstand at man får afføring som hos en nyfødt 🙂

På trods af udfordringerne, hvor madleden pt er det der dræner mig mest, går det fremad. Mathias og jeg får gået nogle lange ture, og jeg træner på motionscyklen på værelset. DR genudsender den store bagedyst om formiddagen, og så kan jeg jo passende træne, mens jeg lytter til ting, der handler om kage!

Som sædvaneligt passer Mathias og mine forældre på mig, og søger for at få noget mad i mig – også selvom det bare er en pludselig lyst til TUC kiks eller riskiks.

Jeg var også så heldig at få besøg af min skønne svigerfamilie – Line, Rita og Jarl. De var her tre dage, og besøgte mig to gange om dagen – så hyggeligt!De havde en gave med til mig. En ring, der skulle symbolisere, at nu er jeg blevet sat sammen på ny. Den er så smuk. I det hele taget betyder det så meget for mig at være omgivet af mennesker. Så føler jeg ikke at jeg går helt i står her på Riget.

Jeg har mistet virkelige mange af mine kræfter, men det skal nok komme igen. Jeg skal bare øve mig i at have tålmodighed!

For at give et indtryk af, hvor meget medicin jeg får, og hvor mange potentielle bivirkninger, der er, kommer her min medicinliste. Det er kun det jeg får i pilleform, jeg får bland andet også antibiotika igennem venekateteret:

  • Kaleorid (mod lavt kalium i blodet)
  • Ondansetron (mod kemobivirkninger som kvalme)
  • Pantoprazole (forebyggelse af mavesår)
  • Predisolon (binyrebarkhormontilskud)
  • Pregablin (mod smerter)
  • Provera (stopper blødning, herunder menstruation)
  • Unikalk forte (mod osteoporose)
  • Aciclovar (forebyggelse af herpes)
  • Caphosol (forebyggelse af svamp i munden)
  • Ceftazidim (mod infektion)
  • Fluconazol (forebyggelse af svamp)
  • Amlodipin (mod forhøjet blodtryk)
  • Domperidin (kvalmestillende)
  • Temestra (kvalmestillende til natten)

 

IMG_6999

Den fine ring, jeg fik af Rita, Jarl og Line. Desværre må jeg ikke bruge den på hospitalet. Ingen potentielle bakterier, men den skulle da lige prøves 🙂

IMG_6970

Lykken er når man kan spise en proteinis med ét stykke marabou

IMG_6972

Cocio er min nye bedste ven. Fedtstof til en mave der ellers ikke vil have noget med den slags at gøre.

IMG_6975

Mmmmmm filuris forever. Selv til morgenmad. Jeg starter dagen med en filuris, så er maven mere modtagelig for ideen om “rigtig” mad/protein-shakes

 

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s

Create a free website or blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: