Udskrivelsesoptimisme

I morgen bliver jeg udskrevet fra hospitalet! Det er sgu ret vildt. Jeg har været her siden den 20. marts. Så 3 uger. Jeg glæder mig så meget til at komme hjem. Mathias kan bekræfte at jeg sludrer non-stop om alle de ting, jeg vil hjem og plante på altanen. Men i første omgang skal jeg nok bare lige lande og sove lidt.

Det er simpelthen gået så godt det sidste fire dage. Lægen sagde at nogle sclerosepatienter talte om, at det var som om, der var noget der lettede fra deres hoved. Og sådan har jeg det virkelig. Det er som om der plejede, at være en eller anden mærkelig tung tåge for øjnene, der nu pludselig kun viser sig i glimt. Jeg ved godt at jeg ikke aner, hvordan jeg kommer til at have det om bare et halvt år, men lige nu er jeg optimistisk!

Mit immunforsvar er langsomt blevet bedre, og jeg kan mærke at træningen giver bonus. Jeg får mine kræfter igen. Jeg har gået nogle skønne lange ture i København – mellem 6 og 10 kilometer hver dag. Men både lægerne og sygeplejerskerne siger til mig at jeg skal passe på, jeg må ikke presse min krop for meget. Det kan den simpelthen ikke holde til endnu – og det kan jeg også mærke. Den ene dag vågnede jeg åndsvagt tidligt (3.30), men jeg havde så meget energi, at jeg cyklede 10 km på motioncyklen og senere på dagen gik 6 km rundt i byen. Der sagde min krop fra. Pludselig kunne jeg ingenting, og lå bare der med et varmetæppe og en filuris. Så som altid er det min udfordring at lære, hvornår nok er nok (ikke bare som i overenskomst) og passe ordentligt på min krop.

Jeg har stadig madlede. Men jeg spiser! Min diet er bare meget selektiv. Jeg spiser asiatisk! Kun ting der er friske med mange grøntsager. Og så spiser jeg ærter (højtprote indhold) , tomate og peanutchips (må ikke spise rigtige nødder). Den anden dag kom mine venner Kristoffer og Mette. De havde tømmermænd, så Mette var helt med på at finde mad! Tænk sig, hvor glad man bliver når man pludselig kan spise en helt vietnamesisk salat! Senere samme dag kom Mathias, Jarle og Amanda, og så fik vi sgu asiatisk igen. Det der med at være blevet genfødt betyder  åbenbart også at man følger med i sit madindtag med stor begejstring.

I morgen bliver jeg så udskrevet. Men først skal jeg lige have fjernet mit venekateter. Det skal jo opereres ud, men lige nu kan jeg slet ikke tænke på, at det er en operation, jeg tænker bare på, at vi bagefter må køre hjem!

Mathias er selvfølgelig blevet snot forkølet, så han må ikke være på afdelingen. Og hvis det ikke er blevet bedre i morgen, skal vi have masker på i bilen, når vi kører hjem! Han må ikke engang give mig et knus! Helt ærligt!

Status på opholdet er: Det er det mest afsindigt hårde jeg nogensiden har udsat mig selv for, jeg har ikke set nogen af alle de film og serier jeg havde planlagt at skulle se (der er hele tiden noget der bipper), jeg har kun læst en af alle de bøger jeg havde med, jeg har en kæmpe stor pose med slik jeg endnu ikke har lært at spise, der skal med hjem til Aarhus, jeg er stadig ved at “tage det hele ind”, men jeg er optimistisk!

Jeg ved at det næste halve år kommer til at være hårdt, og lægerne har advaret mig om, at kroppen og hovedet ikke altid får energi på samme tid. Det kommer til at kræve træning både fysisk og mentalt og ikke mindst en hel masse medicin. Jeg har fået en hel bærepose med medicin! Og noget af det skal jeg tage i et helt år…

Nu er det eneste jeg mangler operationen og at sige farvel til alle de fantastiske sygeplejersker. Jeg har købt en masse snoller til dem for at sige tak for, at de har passet så godt på mig. Det er helt vildt så meget de arbejder og så stort et overskud de udviser! Jeg er dybt imponeret og taknemmelig.

 

Her kommer lige et billede af min aftensmad 🙂

IMG_7057

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s