Northside-kage

IMG_7373IMG_7370Jeg burde nok skrive om mit skønne ophold på sclerose hospitalet i Ry, men mit hoved er ret “rundtosset” – det er simpelthen ikke faldet helt på plads efter behandlingen. Men det skal nu nok komme, det er bare fordi, der sker så meget med min krop, at hjernen bruger alt sin energi der, og det er jo sådan set også okay. Nå men i hvert fald betyder det, at skriblerierne om genoptræningsopholdet må vente. Så her kommer i stedet en opskrift på en super lækker kage!

Hvert år til Northside festival har vi, med en gruppe venner, grill brunch. Jeg har efterhånden gjort det til en tradition, at jeg laver en stor kage den første dag. I år har det jo simpelthen været så varmt, så jeg tænkte at kagen skulle have sommertema. Den blev med rabarbermousse og koldskålsmousse.

Her kommer opskriften.

Banankagebunde

  • 1 vaniljestang
  • 230 g lyst rørsukker
  • 4 æg
  • 150 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 4 bananer
  • 75 g smeltet smør og 75 g neutral olie (man kan også bare bruge 150 g smør)

Mas vanilien sammen med lidt af sukkeret. Pisk vaniljesukker, sukker og æg til en let æggesnaps. Mel og bagepulver sigtes i æggesnapsen. Mos bananerne med en gaffel og rør dem i dejen. Til sidst vendes det smeltede smør i.

Jeg ville ikke have at min kage skulle blive for bred, så jeg lavede tre bunde. 2 tykkere og en tynd. De blev bagt mellem 10-15 min. ved 180 grader. Jeg endte med kun at bruge to bunde, så den sidste blev frosset ned til en anden gang.

Rabarbermousse

  • 6 blade husblas
  • 650 g rabarber
  • 150 g lyst rørsukker
  • 1 citron
  • 10 nelliker
  • 50 g æggehvide
  • 40 g flormelis
  • 3 dl piskefløde

Udblød husblas i koldt vand i 15 min. Rabarber skæres i stykker og koges møre i ca. 10-15 min. med rørsukker, citron saft og skal og 10 nelliker. Nellikerne tages op og rabarbermassen blendes. Tilsæt husblas og lad det køle lidt af. Pisk æggehviderne og flormelis til en stiv marengs og vend forsigtigt i rabarbermassen. Fløden piskes til skum og vendes i massen.

Koldskålsmousse

  • 5 blade husblas
  • 1 citron
  • 1 skvat limesaft
  • 80 g sukker
  • 1/2 vaniljestang (nogle vil nok foretrække en hel stang, men jeg synes det kan blive for sødt)
  • 2,5 dl fløde
  • 3 dl kærnemælk

Citronsaft, lime sukker og vanilje varmes til sukkeret er smeltet. Tilsæt vaniljestangen mens det koger op, for en mere intens smag. Husblassen tilsættes og det afkøles. Kærnemælken tilsættes citronblandingen. Fløden piskes og tilsættes.

Kagen samles og fryses så den er klar til af få glaze.

Glaze 

  • 6 blade husblas
  • 150 g sukker
  • 85 g vand
  • 150 g glukosesirup
  • 100 g kondenseret mælk
  • 150 g hvid chokolade
  • Orange og rød pastafarve

Husblas sættes i blød. Sukker, vand og glukosesirup koges op til sukkeret er smeltet. Husblassen tilsættes den varme sukker masse. Den kondenserede mælk tilsættes. Hele sukkermassen hældes over den hvide chokolade. Der blendes og tilsættes farve. Sørg for at holde blenderen i bunden af litermålet (eller hvad du ellers bruger til at blende i), så kommer der ikke så mange bobler i. Hvis der alligevel kommer lidt bobler, kan de nemt fjernes med lidt køkkenrulle. Jeg gik efter at blande en klar orange farve og tog derefter en kniv med rød pastafarve for at skabe farvenuancer i overfalden. Glazen skal være 30-35 grader, når den hælder over den frosne kage.

Her kommer lige et par billeder. Først af kagen før den får glaze og dernæst af det færdige resultat. Jeg synes selv at den blev mega fin 🙂

IMG_7370IMG_7373

 

 

Advertisements

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s